Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Gymnasierne må afholde ekstra optagelsesprøver i år

    12. september 2019
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har besluttet, at gymnasierne lokalt må afholde yderligere optagelsesprøver i september og oktober måned.

    Børne- og Undervisningsministeriet er blevet opmærksom på, at en række ansøgere er kommet i klemme som følge af den nye optagelsesproces. Det drejer sig f.eks. om efterskoleelever eller elever i 10. klasse, der har fortrudt dette valg og i stedet vil i gymnasiet. Disse elever skal under de nye regler til en optagelsesprøve for at kunne optages. Problemet er, at sidste optagelsesprøve blev afholdt den 16. august 2019, og at de pågældende elever derfor er tvunget til at vente til næste år med at søge om optagelse.

    De nye lokale prøver vil fortsat være centralt stillede optagelsesprøver, men gymnasierne kan selv fastsætte tidspunktet for afholdelsen af prøven.

     

    Læs hele nyheden fra Børne- og Undervisningsministeriet her