Flere kostskoler er tilbud for anviste børn og unge, der har det svært. Skoleformen er udfordret, selvom den skaber mønsterbrydere. På baggrund af interview med forstanderen fra Ringe Kostskole, elevudtalelser og rapporter om emnet, går denne artikel ind og ser på, hvad der vanskeliggør forholdene for kostskolerne, og hvorfor skoleformen har succes i forhold til de elever, der vælger at gå der.

Flere kostskoler i Danmark er et tilbud for børn og unge med særlige behov. Skoleformen har det svært, selvom den skaber mønsterbrydere. Hvad vanskeliggør forholdene for kostskolerne? Og hvad er det, der gør, at skoleformen har succes i forhold til de elever, der vælger at gå der?

De danske kostskoler er private skoler, og der er stor diversitet blandt dem. Et mindre udsnit af kostskolerne har elever, hvor forældrene betaler opholdet. For andre kostskoler er det kommunen, der anviser skoleformen til børn og unge med faglige, sociale og personlige udfordringer.

Sidstnævnte kostskoler løser en særlig samfundsopgave for børn og unge i den skolepligtige alder, som af forskellige årsager ikke kan bo hjemme eller har behov for et miljøskift. Alligevel har denne kostskoleform været under pres i adskillige år. Manglende viden om kostskoler kan være årsag til, at kommuner i stedet tilbyder børn og unge at komme på et socialpædagogisk opholdssted eller i familiepleje. Derudover bliver flere af disse børn og unge forsøgt inkluderet på almindelige skoler evt. med støttende indsatser såsom kontaktpersoner, familiebehandling og aflastning. Som et resultat af denne udvikling har elevgrundlaget for kostskolerne ændret sig; skolerne rummer færre, men stadig mere belastede elever1.

Kostskolerne under lup

Forstander på Ringe Kostskole, Mariann Kordif, har arbejdet på skolen i 30 år og har på første hånd oplevet udviklingen for kostskolerne. Hun fortæller, at der i løbet af 00’erne opstod en stor samfundsinteresse for, hvordan børn og unge blev behandlet på anbringelsesstederne i Danmark. Det skyldtes, at man ønskede at vide, hvad skattekronerne gik til, og at der på daværende tidspunkt fandtes uregulerede privatejede opholdssteder. Her kunne ejeren have en subjektiv økonomisk interesse i at holde udgifterne nede. Der opstod den myte, at alle anbringelsesophold af profithensyn var ude på at skumme fløden. Forstander Mariann Kordif fortæller videre:

»Dertil kom påstanden om, at det ’slet ikke nytter noget at anbringe børn og unge’. Det er svært at måle socialt arbejde, og i nullerne oplevede jeg en meget stærk New Public Management-tankegang, hvor ting kun havde legitimitet, hvis de kunne måles og vejes. Det gjorde det svært at komme igennem med vores budskaber, da det som bekendt er sådan, at man kan måle meget, der er vigtigt, men at det er ikke alt det vigtige, der kan måles

Der har også været en tilbøjelighed til at se på trivsel og skolegang som to adskilte dele: I det sociale system blev skolegang anset for at være sekundært; først skulle børn og unge have det godt, herefter kunne de begynde at gå i skole. Siden har forskning påvist, at skolegang er en af de stærkeste enkeltfaktorer i mønsterbrydningsprocesser2.

En kostskole er en skole

Gennem mange år har der været et øget lovgivningsmæssigt fokus på faglighed. Det kom f.eks. til udtryk med lovændringerne omkring Barnets Reform i 2010, hvor formålsparagraffen i servicelovens § 46 bl.a. tilsagde, at den støtte, der ydes til udsatte børn og unge, også skal have til formål at understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse3.

Netop skolegang står og har altid stået som det primære fokus i kostskolernes arbejde med de udsatte unge. Lovgivningsmæssigt placerer kostskolerne sig også under Undervisningsministeriet, hvor andre socialpædagogiske opholdssteder hører under Socialministeriet. På kostskolerne foregår skolegang og øvrigt pædagogisk arbejde – i modsætning til på opholdsstederne – på et og samme sted. Det giver de unge færre voksne at skulle forholde sig til. Således kan kostskolerne tilbyde en samlet indsats for den unge, hvor skolegang og det socialpædagogiske arbejde går hånd i hånd. Om vigtigheden af skolegang fortæller forstander Mariann Kordif:

»Min erfaring er, at skolegang direkte og indirekte kan flytte børn og unges fortælling om dem selv fra at være ’unormal’ til at blive ’skoleelev’. Skolegang bliver dermed redskabet til at skabe trivsel – en meget uvant følelse og tanke for vores unge og socialsystemet.«

Flere SFI-rapporter4 peger på, at skolegang for mange anbragte børn og unge er en vej til trivsel, og hvor det faglige kan bidrage til en positiv selvforståelse.

Kostskolernes gør en forskel

Ud over at give de unge en styrket faglighed, oplever Mariann Kordif også, at kostskolernes fokus på skolegang giver de unge en øget følelse af at være ”normal”:

»Kostskolerne skaber en stærk historie om, at den unge skal gøre noget så almindeligt, som at gå i skole, selvom det kan være kedeligt. Vi taler ind i en normalitet og fastholder normaliteten. Jeg har aldrig mødt en ung, der ikke drømmer om at være ’normal’ – hvad det så end betyder – og det er denne ’drøm’, vi gør tykkere.«

På Ringe Kostskole er det ca. 95% af eleverne, som får en fuld afgangsprøve. Rambøll har lavet en undersøgelse af lignende kostskoler, der viser, at 80% af eleverne fem år senere er selvforsørgende, enten i job eller under uddannelse (2010).

To unge, der har gået på Ringe Kostskole, kan skrive under på, at kostskolen har gjort en stor forskel. Den ene tidligere kostelev fortæller:

»Da jeg kom til kostskolen, var jeg en meget stille og genert pige, som havde svært ved skolen, fordi jeg ikke stolede på mine egne evner. Kostskolens personale fik mig – med deres støtte og omsorg – til at tro på mig selv, og jeg blev derfor bedre fagligt og socialt. Kostskolen gav mig sikkerhed og mulighed for at genskabe tilliden til andre mennesker. Jeg blev mere moden og klædt godt på til verden udenfor. Jeg går nu på hf, hvilket ikke havde muligt uden kostskolens hjælp.«

Samme kvaliteter fremhæver en anden tidligere elev:

»Jeg gik på Ringe Kost- og Realskole fra 8. til 10. klasse, hvilket har hjulpet mig utroligt meget. At blive anbragt på kostskolen var mit helt eget valg og helt klart det bedste valg, jeg har truffet. Kostskolen har både givet mig støtte, omsorg og en hjælpende hånd med både skole og det sociale liv. Lige nu går jeg på Svendborg Gymnasium og HF, hvilket jeg slet ikke ville have været klar til, hvis ikke jeg havde valgt kostskolen

Hvis man skal tro på statistikkerne, så er vi i Danmark blevet dårligere til at bryde den sociale arv5. Alligevel tyder det på, at kostskolerne med deres fokus på skolegang og omsorg gør en forskel. Med kostskolens hjælp kommer de unge videre: De finder ud af, at de duer til noget, og de unge begynder at tro på, at de også kan tillade sig at drømme store drømme for fremtiden, selvom de ellers bliver karakteriseret som udsatte. Kostskoler for børn og unge med særlige behov er et tilbud og en anbringelsesform, som har sin berettigelse.

[1] SFI: Anbragte børns skolegang på intern skole, 2016

[2] SFI: Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2014 & VIVE: Tidligere anbragte og uddannelsessystemet, 2017

[3] VIVE: Tidligere anbragte og uddannelsessystemet, 2017

[4] Egelund m.fl., 2008; Lausten m.fl., 2013, 2015; Ottosen m.fl., 2015

[5] AE: Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark, 2016

Kontakt

Søren Tonnesen Lodahl
Sekretariatschef

3330 7929
2961 7520
stl@privateskoler.dk
Simone Dalsgaard
Souschef, seniorkonsulent

3330 7927
sd@privateskoler.dk